viden · ai

AI Act: hvad kræver den af jer?

De fleste artikler om AI-forordningen er skrevet til dem der bygger AI. De fleste virksomheder bygger ikke AI, de bruger det. Reglerne er ikke de samme, og listen er kortere end frygtet.

Opdateret september 2026 · læsetid ca. 4 min
kort svar

Bruger I AI uden at bygge det selv, er I det forordningen kalder idriftsætter. Så er der tre krav der rammer jer, og de handler alle om at fortælle folk, når noget er lavet af AI. De gælder fra 2. august 2026.

Udbyder eller idriftsætter

Forordningen skelner skarpt mellem de to. En udbyder udvikler systemet og sætter det på markedet. En idriftsætter er den der bruger det i sit arbejde.

Køber I en tjeneste og bruger den, er I det sidste. Det er værd at få styr på, for de tungeste krav ligger hos udbyderen.

Det der rammer jer som bruger

01Deepfakes skal oplyses

Offentliggør I billeder, lyd eller video der ligner virkelige personer eller begivenheder, men er lavet eller ændret af AI, skal I sige det. Kunst og satire slipper med en diskret angivelse.

02Følelsesgenkendelse og biometri

Bruger I systemer der aflæser følelser eller inddeler folk biometrisk, skal de det handler om have besked senest ved første møde. Nogle former for inddeling er helt forbudt.

03AI-tekst om offentlige forhold

Udgiver I AI-skrevet tekst for at oplyse offentligheden om noget af almen interesse, skal det fremgå. Har et menneske gennemgået teksten og står redaktionelt på mål for den, gælder kravet ikke.

Det der ligger hos den I køber af

Kravet om at en chatbot skal sige at den er kunstig, ligger hos udbyderen. Det samme gælder maskinlæsbar mærkning af AI-genereret indhold, altså at der er et vandmærke eller metadata i filen.

Det betyder ikke at I kan læne jer tilbage. Det er jeres kunder der møder systemet, så I skal vide om det I køber, lever op til kravene. Spørg leverandøren, og få svaret skriftligt.

Datoerne

01

2. februar 2025

Kravet om AI-kompetencer trådte i kraft. I skal sørge for at de der arbejder med AI hos jer, forstår hvad de arbejder med.

02

2. august 2026

Gennemsigtighedskravene trådte i kraft, og de nationale myndigheder fik tilsynsbeføjelser.

03

2. december 2026

Maskinlæsbar mærkning gælder også for systemer, der lå på markedet før august 2026.

Det korte af det lange

Bruger I AI internt til at rydde op i fakturaer eller skrive udkast, rammer gennemsigtighedskravene jer sjældent. Møder jeres AI kunder eller offentligheden, gør de. Grænsen går ved om nogen udefra ser resultatet uden at vide, det kom fra en maskine.

Det her er hovedlinjerne, ikke hele forordningen. Digitaliseringsstyrelsen fører tilsyn i Danmark og har den fulde tekst. Er I i tvivl om jeres egen brug, så tag fat i os, eller se hvad vi laver.

Ofte stillede spørgsmål

Gælder det os, hvis vi kun bruger ChatGPT internt?

Gennemsigtighedskravene handler om det I offentliggør. Bliver teksten internt, rammer de ikke. Kravet om AI-kompetencer gælder uanset.

Hvad sker der, hvis vi ikke gør det?

Fra august 2026 har de nationale myndigheder tilsynsbeføjelser, og forordningen har bødeniveauer der afhænger af hvad der overtrædes. De præcise beløb bør I få bekræftet hos en jurist, før I regner på dem.

Skal vi skrive under hvert AI-udkast at det er AI?

Nej. Kravet rammer tekst der offentliggøres for at oplyse offentligheden, og det bortfalder når et menneske har gennemgået teksten og står redaktionelt på mål for den.

læs også

Er I i tvivl om jeres brug af AI er omfattet? Det er hurtigere at få afklaret end at gætte på.

Lad os tale